PRESSEMEDDELELSE Dynamiske møbelfolk åbner butik i Gråsten

Tuesday, September 29, 2009

Fredag den 2. oktober slår Sune Øland Jacobsen og Torben Skøtt dørene op i Gråsten for Gråsten Møbler & Senge på adressen Sundsnæs 2A, hvilket er umiddelbart overfor det velkendte butikscenter i sundbyen.


De to erfarne møbelfolk driver i forvejen butikkerne Jakobs Bolig Center i Rødekro og Haderslev Bolighus og vil butikken i Gråsten styrke deres geografiske spredning i det sønderjyske område.

”Butikken bliver en slags showroom, hvor vi præsenterer nogle high-lights inden for moderne møbler og senge, men vi kan skaffe det meste indenfor meget kort tid, også hvad man ikke umiddelbart finder i butikken. På grund af de lavere omkostninger, vil vi køre et ganske aggressivt prisniveau”, forklarer Sune Øland Jacobsen, der lægger ud med åbningsrabatter der er værd at køre efter.  Partneren Torben Skøtt vil bemande butikken i hverdagen og har sammensat et spændende sortiment til åbningssalget af både møbler og senge.

”Vi forventer os meget af butikken i Gråsten som supplement til vore bolig butikker i Haderslev og Rødekro. Hvis konceptet slår an, vil vi muligvis flytte til noget større lokaler i Gråsten efter en periode. Men det smarte ved konceptet er netop, at vi præsenterer sortimentet på meget lidt plads og dermed har et lavt omkostningsniveau – og så kan vi skaffe det meste efter kundernes ønske og krav. Vi ønsker at blive udfordret på kundernes forespørgsler og møbelønsker”, lyder fra Torben Skøtt.


De to møbelhandlere åbner butikken som medlem af indkøbsforeningen Møbelkæden, som er Danmarks største med 50 medlemsbutikker over hele landet.
Det giver selvsagt nogle volumenfordele og stærke indkøbspriser.

Ekstra lang garanti på 30 måneder
”Og så har vi besluttet, at alle varer købt igennem Gråsten Møbler & Senge udstyres med en ekstraordinær lang garanti på hele 30 måneder, hvilket er et halvt år mere end loven befaler”, siger Torben Skøtt.
”Vi har kun topprodukter i sortimentet og er ikke bange for at lave og tage risiko for denne forlængelse af garantiperioden, selvom vi samtidig vil byde på gode priser”, siger Sune Øland Jacobsen.
”Ombytningsret og garanti giver tryghed ved en handel”, siger Torben Skøtt. ”Tilsammen har vi 30 års erfaring i møbelbranchen, så vi lover ikke mere, end vi kan holde. Det vil sammen med kvalitetsvarer til gode priser blive vort varemærke”.
Forretningen åbner på fredag den 2. oktober kl. 10 med en perlerække gode tilbud